Oplysningstiden

Oplysningstiden
"Eksperiment med luftpumpen" af Joseph Wright (1768) National Gallery, London. Wrights billede sammenfatter oplysningstiden på fornemste vis. Ved midnatstid er man samlet i et privat hjem for at udføre et eksperiment. I midten ses ikke tilfældigt lyset – og oplysningen af omgivelserne bliver derfor tvetydig. Oplysningen skaber både fremskridt, bekymring og ansvar for teknikkens muligheder.

af Johannes Fibiger
Perioden fra 1720 til 1800 kaldes for oplysningstiden. Ved oplysning forstår man først og fremmest det at ‘oplyse’, dvs. kaste lys over et område, skaffe sig ny viden og formidle denne viden til andre. Derfor var forskning, undervisning og pædagogik nøgleord for oplysningstiden. Med til begrebet oplysning hørte også det at være et oplyst menneske, der tænker selvstændigt og kritisk.
I oplysningstiden begyndte man at udgive bøger, aviser og tidsskrifter, og der blev oprettet en række klubber, hvor borgere kunne mødes for at diskutere videnskabelige, kunstneriske eller politiske emner.Herved opstod der en egentlig offentlighed, dvs. et fælles rum, hvor man kunne fremlægge og diskutere almene spørgsmål.
Et godt eksempel på dette var avisen. I hele Europa begyndte der at udkomme dagblade, og i Danmark så landets ældste nulevende avis dagens lys. Det drejer sig om Berlingske (tidl. Berlingske Tidende), der udkom første gang i 1749.
Jordlove og menneskerettigheder
Styreformen var fortsat enevælde i Europa – kongen sad på al magt i samfundet, men man lagde vægt på kongens evne til at nytænke og lave fremsynede reformer i samfundet. Derfor taler man flere steder i Europa om "oplyst enevælde", hvor kongen vil det bedste for sit folk. Dels fordi han netop er oplyst, dels for at beholde magten.
I Danmark blev stavnsbåndet ophævet i 1788. Stavnsbåndet tvang bønder til at blive på deres fæstegård, at indgå i landmilitsen (hæren) og at udføre hoveri, dvs. pligtarbejde for herremanden. Fæstebønderne fik gradvist deres frihed, og man indførte en række jordlove, der forbedrede bøndernes situation.
Den stadig mere veluddannede befolkning kunne godt gennemskue kongehusets magtmisbrug, og truslen om oprør tvang den enevældige konge til at ændre samfundet. I Frankrig lavede borgerne revolution i 1789 og styrtede kongen. I den forbindelse formulerede tidens filosoffer en række menneskerettigheder, bl.a. i den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776 og den franske menneskerettighedserklæring fra 1789.
Synspunktet var, at det enkelte menneske uafhængigt af race, køn eller klasse havde en værdi i sig selv. Derfor var alle mennesker født frie og lige og med en række ukrænkelige rettigheder. Den enkelte person havde ret til at tro, mene og ytre, hvad vedkommende ville, og ret til at beskytte sin ejendom. Efter 2. verdenskrig blev disse rettigheder en del af FN’s grundlag, sådan at vi den dag i dag regner de grundlæggende menneskerettigheder for at være ukrænkelige.
Rationalismen
Det filosofiske grundlag for oplysningstiden var først og fremmest rationalismen. Ordet ‘ratio’ stammer fra latin og betyder fornuft. Rationalismen tog udgangspunkt i menneskets medfødte fornuft, der gør det i stand til at finde sandheden ved hjælp af logisk tænkning.
I oplysningstiden begyndte tidens tænkere at forholde sig kritisk til den viden, der var blevet overleveret gennem tiden – fx overtro, og lod den afprøve ved en videnskabelig undersøgelse. Målet var at oplyse ethvert område af virkeligheden og kritisere overtro, fordomme og magtmisbrug. Ved at undersøge tingene selv forsøgte man at finde en naturlig og fornuftig forklaring på de emner, man var optaget af. Det gjaldt samfundets indretning, religionen og videnskaben.
Videnskaben
Videnskaben fik et kraftigt løft, fordi man begyndte at lave systematiske forsøg. Tidens største fysiker, Isaac Newton (1642-1727), opdagede tyngdekraften og dens love, der kunne forklare fysisk bevægelse, både på jorden og i himmelrummet.

Opfindere gjorde en række tekniske fremskridt, hvoraf dampmaskinen uden tvivl var det vigtigste. Det varede ikke længe, før dampskibe og damplokomotiver gjorde verden mindre – man kunne rejse fra et sted til et andet på kort tid. Dampmaskinen fandt også vej ind i de første fabrikker og lagde dermed grunden til det senere industrisamfund.

Kommentarer

Populære opslag