DET LYRISKE INDHOLD

Det lyriske indhold:

• Titlen: denne er ofte et godt udgangspunkt for forståelse af indholdet, ofte mange konnotationer – associationer

• Tema: titlen giver ofte et fingerpeg om temaet. Stil disse spørgsmål:

1. Hvilke personer optræder (tekstens ”hvem”)?
2. I hvilket rum/i hvilken slags omverden foregår teksten (tekstens ”hvor”)?
3. På hvilket tidspunkt foregår handlingen (tekstens ”hvornår”)?
4. Hvilke oplevelser /handlinger er der tale om (tekstens ”hvad”)?

Svarene er ikke en fortolkning, men nødvendige orienteringspunkter, før den egentlige analyse og fortolkning

Find evt. nøgleordene – understreg dem og argumenter for, hvorfor det netop er dem, der er nøglen til bestemmelsen af temaet.

• Helhedsopfattelsen er også vigtig – digte skal sanses og føles

• De fire eksistens-kategorier:

1. Jeg’et: (hvem, alder, udseende, handlinger, holdninger) samt en beskrivelse af:

• Hvordan har jeg’et det med sig selv?
• Hvilke grundstemninger er dominerende? (angst, usikkerhed, ligegyldighed, sorg, aggression, glæde, lykke…)
• Oplever jeg’et, at det er i harmoni med sig selv, eller føler det sig splittet og fremmedgjort?
• Hviler det roligt i sig selv eller er det ”ude” af sig selv?

Beskrivelsen af jeg’et stemning er baggrunden for at kunne bestemme digtets holdning

1. Tiden: Jeg’et er med til at sige noget om digtets grundstemning, men dette gøres i forhold til tiden. Først må man beskrive digtets faktiske tid. Fortid, nutid, fremtid, årstid, tidspunkt på dagen…? Disse skulle gerne give nogle konnotationer, som så igen giver nogle bestemte associationer.
2. Rummet: Beskriv det konkrete rum. En have, et hus, en kælder, et loft…? Hvilke associationer knytter sig til rummet? Lyde, dufte, temperaturer…?
3. Omverdenen: Den scene, som jeg’et udfolder sig på. Men hvor rummet er jeg’ets personlige, nære omgivelser, er omverdenen jeg’ets totale virkelighed, som det deler med andre. Beskriv, hvilke andre personer, der evt. er i digtet, og hvordan jeg’et har det med disse mennesker. Modsætningsforhold, neutral registrering, tæt/intimt forhold…? Natur eller civilisation? Landet eller byen?

Den lyriske kerne:

• Den er personlig. Det vil sige, at uanset konkrete emner, tid og sted, så er lyrikkens væsen en persons oplevelser, som de præger jeg’ets eksistens her og nu.

• Den er fremhævende. Det vil sige, at indholdet fremhæves i en stram sproglig form, hvor overflødige elementer er fjernet.

• Den er følelsesbetonet. Det vil sige, at digte sammenlignet med fx noveller og romaner nærmere beskriver følelser og grundstemninger end handlinger og holdninger.

På baggrund af alt dette er det vanskeligt at opstille et skema, som skal ”åbne” eller forklare alle digte. Men måske kan denne ”huskeliste” være en hjælp, når du arbejder med lyriske tekster.